Oprindelse: AMA
Skræl æblerne og fjern kernehusene. Skær æblerne i tern og svits dem i AMA under omrøring i ca. 2 minutter sammen med den flækkede vaniljestang. Tilsæt æblemost og lad æblerne koge møre under låg i ca. 30 minutter. Fjern vaniljestangen. Mos æblerne til en tyk grød og smag til med sukker. Mængden afstemmes efter hvor søde æblerne er i sig selv. Lad mosen køle af.
Æblekagerasp: Vend rasp og sukker sammen. Kom AMA på en pande og lad det bruse op. Skru lidt ned for varmen. Tilsæt raspblandingen og rist det på panden under konstant omrøring til det er gyldent og sprødt. Det tager ca. 5 minutter. Hæld det ud på en bradepande med bagepapir og lad det køle af. Rør i det engang i mellem, så det ikke klumper sammen. Skulle det alligevel klumpe, så kør en kagerulle henover massen, til du får en fin æblekagerasp.
Kom æblemos og rasp lagvis i portionsglas eller i en skål og top med flødeskum og en klat æble- eller ribsgele.
Æblemos: 1 kg æbler 1 spsk. AMA Flydende 1 dl æblemost 1 flækket vaniljestang Ca. 1 dl sukker
Æblekagerasp: 2 dl rasp 1 dl sukker ¾ dl AMA Flydende
Pynt: Flødeskum og evt. æble- eller ribsgele