Oprindelse: AMA
Pisk AMA Flydende og mel sammen i en varm gryde til det ikke klumper. Tilsæt vandet fra aspargesene samt bouillon lidt ad gangen, mens du pisker. Lad det koge i 10 minutter og tilsæt AMA Madlavning. Smag til med salt og peber og tilsæt aspargessnitterne og de grønne asparges i mindre stykker. Lad suppen simre i 5 minutter.
Croutoner: Læg brødstykker i en metalbradepande og bland dem med AMA og hvidløg. Bag i en 200° forvarmet ovn til de er gyldne og sprøde (ca. 10 minutter). Lad dem køle af på køkkenrulle og drys med lidt salt.
Grønkålspesto: Kom alt i en blender eller foodprocessor og blend til en ensartet masse. Tilsæt evt. lidt af kogevandet, hvis pestoen bliver for tyk. Smag til med salt og peber.
Anretning: Fordel suppen i tallerkener og top med croutoner og klatter af grønkålspestoen.
50 g AMA Flydende 50 g mel 2 dåser hvide aspargessnitter 1 l hønsebouillon (evt. 1 l vand og 2 terninger) 250 g grønne asparges, i stykker 1-2 dl AMA Madlavning Salt og friskkværnet peber
Croutoner: 3 spsk. AMA Flydende daggammelt brød i tern eller grove stykker 1 fed knust hvidløg salt
Grønkålspesto: 2 dl skyllet og tørret grønkål (kan du ikke finde frisk grønkål, kan du bruge lige dele frisk basilikum og frisk persille) 1/2 fed hvidløg, knust 25 g hakkede mandler 25 g parmesanost 2 spsk. AMA Flydende salt og friskkværnet peber