Oprindelse: AMA
Kødsauce:
Skær bacon i tynde strimler og svits i AMA Flydende sammen med løgene, til de er klare. Tilsæt oksekød og svits til kødet har fået farve. Tilsæt presset hvidløg, revet gulerod, basilikum, bouillonterning og grønsagsjuice. Lad saucen koge 10-15 min. og smag til med salt og peber.
Mild ostesauce:
Smelt AMA og rør melet i. Tilsæt den varme mælk lidt ad gangen mens du pisker. Lad saucen simre i 5 min. og tilsæt flødeosten. Rør til osten er helt smeltet og smag til med muskat, salt og peber.
Lasagne:
Forvarm ovnen til 200° (alm. ovnvarme).
Smør et ovnfast fad med AMA. Jo mindre fadet er, des højere og flottere bliver lasagnen. Du kan også bruge en 2 liters brødform. Så får du flere lag i lasagnen.
Lasagneplader, kødsauce og ostesauce fordeles lagvis i et ovnfast fad.
Begynd og slut af med et lag ostesauce. Drys revet mozzarella og evt. rasp og lidt Flydende AMA på toppen og bag den i ovnen i 25-30 min. alt efter tykkelse. Stik evt. i lasagnen med en kniv på det tykkeste sted og mærk om pastapladerne er helt møre.
Lad lasagnen hvile i mindst 10 minutter inden du skærer i den. Så når den at ”sætte sig” lidt og bliver nemmere at skære.
Kødsauce: 100 g bacon 2 spsk. AMA Flydende 1 løg, finthakket 400 – 500 g hakket oksekød 2 fed hvidløg 3 gulerødder, revet fint 1 spsk. tørret basilikum 4½-5 dl grønsagsjuice 1 oksebouillonterning salt og friskværnet peber 1 pakke fuldkornslasagneplader Mild ostesauce 40 g AMA (=ca. ½ dl AMA Flydende) 3-4-spsk. mel 6 dl mælk, opvarmet 100 g flødeost naturel 1 knsp. stødt muskat salt og friskkværnet peber Til gratinering 100 g revet mozzarella evt. rasp og lidt AMA Flydende, hvis du vil have en sprød overflade