Oprindelse: AMA
Skræl gulerødder og persillerod. Skær dem i ensartede, mundrette stykker og kom dem i en gryde med tætsluttende låg sammen med AMA Flydende og den halverede chili. Læg låg på og lad dem stege ved middelvarme i ca. 10 minutter. Ryst gryden ind i mellem uden at fjerne låget. Tilsæt rødløg og sugarsnaps og lad dem stege med under låg i yderligere 4 minutter. Tag låget af. Tilsæt presset hvidløg, salt, peber og soja og fjern chilien.
Vend rødspættefileterne i mel og drys med salt og peber. Steg dem gyldne i rigeligt AMA Flydende. Tag dem af panden og brun de halve citroner på skærefladen på panden. Tilsæt kapers og persille samt lidt mere AMA flydende. Anret fisken over grønsagerne og top med kapers og persilleblandingen fra panden. Server 1/2 stegt citron til hver portion.
Grønsager: 4 store gulerødder 1 persillerod 2 spsk. AMA Flydende 1 hel chili (delt i 2 halvdele) 1 rødløg i både 100 g sugarsnaps (eller sukkerærter) 1 fed presset hvidløg salt og groftkværnet peber 2 spsk. soja sauce
Fisk: ca. 800 g store rødspættefileter uden skind hvedemel salt og peber AMA Flydende 60 g kapers 1 dl frisk, bredbladet persille (uden stilke) 2 citroner i halve