Oprindelse: AMA
Skyl og damp spinaten et kort øjeblik og lad den afkøle.
Rør gæren ud i lunken vand, tilsæt salt, sukker og AMA Flydende. Rør melet i lidt af gangen og ælt dejen godt igennem. Lad den hæve lunt i 30 min.
Skær kartoflerne i små tern.
Bland spinaten med kartoffel, skinke og ost.
Rul dejen ud til en stor firkant ca. 30 x 45 cm og skær den i 6 lige store kvadrater.
Fordel fyldet midt på hver firkant og fold dej hjørnerne ind mod midten.
Klem dem godt sammen over fyldet i midten, form bollen så den får en oval form og læg den med sammenføjningen nedad på en bageplade med bagepapir.
Pensl med æg eller mælk og drys med sesamfrø.
Bag piroggerne ved 200º - 225º C (alm. ovnvarme) i ca. 15 min.
Spis dem varme eller kolde og suppler evt. med gnavegrønt.
Tips.Varier fyldet efter smag og hvad der måtte være at rester. En blanding af pepperoni, skinke, tomat og ost vil med garanti også vække jubel, ligesom en rest kødsauce evt. blandet med kartofler i tern samt ost er perfekt som pirogfyld.
25 g gær 1½ dl vand 1 tsk salt ½ tsk sukker ½ dl AMA Flydende 250-300 g hvedemel 150 g kogt kartoffel 75 g frisk babyspinat 75 g kogt skinke i tern 75 g revet ost eller ost i tern Mælk eller æg til pensling Pynt – sesamfrø