Oprindelse: AMA
Pisk marinaden sammen. Læg lammeculotterne i en frostpose og hæld marinaden ved. Lad culotterne ligge i køleskabet mindst en time. Hvis du bruger frosne lammeculotter, skal de være helt optøede og aftørrede, inden du marinerer dem.
Efter marinering brunes culotterne på alle sider i lidt AMA Flydende og lægges i en stegegryde, der kan tåle at komme i ovnen. Læg løg og citroner, der er skåret i både, ved culotterne og tilsæt rosmarinkviste og lamme - eller hønsebouillon. Sæt gryden i en forvarmet ovn på 100 grader (alm. ovnvarme) og steg culotterne ca. 1½ time. Tag kødet op og læg et viskestykke over. Si skyen og kog den lidt ind. Tilsæt lidt myntegelé og jævn med lidt maizena.
Krydderkartofler. Vask kartoflerne grundigt, og kog dem med skræl ca. 10-15 min. Hæld vandet fra, og læg kartoflerne i et ovnfast fad med lidt AMA Flydende Økologisk og 1-2 spsk. hakket rosmarin. Bland det godt. Sæt kartoflerne i ovnen, når du tager culotterne ud, og varm kartoflerne igennem. Server culotterne skåret i skiver, og krydderkartofler og en tomatsalat til.
3-4 lammeculotter 2 løg 5 kviste rosmarin 1 økologisk citron 2 dl lamme- eller hønsebouillon 2 tsk. myntegelé Salt, peber AMA Flydende Økologisk 1-2 tsk. Maizena til saucen
Marinade Ca. 4 spsk. AMA Flydende Økologisk 2 fed friskpresset hvidløg 2 spsk. friskhakket rosmarin Salt/peber
1 kg. små (mini) kartofler 1-2 spsk. hakket rosmarin Lidt AMA Flydende Økologisk Salt og peber.