Oprindelse: AMA
Kom rugkernerne i en skål og bland med kærnemælk samt kogende vand. Lad det stå på køkkenbordet til næste dag.
Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt salt, rugkerneblandingen, AMA Bage samt rugmel og rør det godt sammen. Rør hvedemel og græskarkerner i, og fordel den lidt klistrede dej i smurte muffinforme, brug gerne siliconeforme (Fyld kun dejen 2/3 op i formen).
Drys evt. med en blanding af græskarkerner og solsikkekerner og lad dem hæve 1 time.
Bag dem ca. 45 min. ved 160°C (alm. ovnvarme) og afkøl på rist.
Flæk evt. brødene og fyld dem med salat og pålæg.
Tips. Bruger du siliconeforme, så lad dine muffins stå i formene til de er næsten kolde, så slipper de lettere formen og holder samtidig på fugten.
Bag gerne en god portion til nedfrysning, så der er lidt at tage af til madpakkerne.
Optøes i plastpose ved stuetemperatur, så bliver de ikke tørre.
Dagen før 250 g rugkerner 3 dl kærnemælk 1½ dl kogende vand
25 g gær 1 dl lunt vand 1 tsk salt 50 g AMA Bage 150 g rugmel 100 g-150 g hvedemel 100 g græskarkerner og/eller solsikkekerner
18 stk. 1dl forme
Pynt evt. med en blanding af græskar- og solsikkekerner.