Oprindelse: AMA
Bland mel, flormelis, majsstivelse og vaniljekorn. Smuldr AMA Bagning i blandingen og saml dejen med æggeblommen. Lad den hvile mindst 30 min. i køleskabet. Rul dejen ud, ikke alt for tyndt og stik den i forskellige figurer/former med et udstiksjern. Man kan også skære dem med en kniv efter en skabelon. Læg kagerne på en bageplade sprayet med Ama Bagespray og bag dem ved 200?C i ca. 10 min. til de er gyldne og sprøde. Læg kagerne til afkøling på en bagerist. Lun nougaten over vandbad, så den er blød, og kom en skefuld på halvdelen af kagerne. Overtræk de øvrige kager med chokolade eller glasur og pynt dem. Læg kagerne sammen og stil dem køligt til chokoladen og nougaten er stivnet. Pynt: Hvis du vil have kagerne pyntet som på billedet, så smør kagerne med hvidt glasur og sæt straks en prik med grønt glasur med en sprøjtepose. Med spidsen af f.eks. et træspyd trækker du igennem prikken, så den får hjerteform. Zigzag-mønsteret er lavet med en sprøjtepose. Tip. Du kan opbevare kagerne i kagedåse og vente med at lægge dem sammen med nougaten, til du skal servere dem, så bevarer kagerne bedst sprødheden.
225 g hvedemel 75 g flormelis 1 spsk. majsstivelse 1 stang vanilje 150 g Ama Bagning 1 æggeblomme 200 g nougat 100 g mørk chokolade eller glasur Evt. hvid eller lys chokolade eller farvet glasur til pynt. AMA Bagespray