Oprindelse: AMA
Start med at forberede tilbehøret og skrab og kog kartoflerne i saltet vand (ca. 10-15 min.). Hæld vandet fra og lad dem køle let af. Dup kyllingestykkerne tørre og krydr med salt og peber. Brun dem i AMA på en pande og steg dem til en kernetemperatur på 68°. Pak dem i stanniol og hold dem varme. Kog panden af med æblemost og jævn med AMA-melblandingen. Skræl løg og skær dem i både. Skær æblerne i både og fjern kernehuset. Svits løg i AMA under omrøring i ca. 4 minutter. Tilsæt æblebåde og rosmarin og lad dem simre med i 10 minutter. Riv ingefær fint og bland det med de varme æbler og løg. Smag til med lidt salt og peber. Læg de stegte kyllingebryster, skysaucen og den væde, der er ved kyllingen, ned til æblerne og hold det varmt.
Tilbehør: Lad AMA bruse op på en pande og tilsæt de kogte kartofler. Lad dem få lidt farve og tilsæt de hele salvieblade og presset hvidløg. Lad dem stege med et par minutter og server straks med kylling og ingefæræbler.
4 kyllingebryster Salt og friskkværnet peber 2 spsk. AMA Flydende 3 dl æblemost ca. 1 spsk. AMA Flydende rørt sammen med ca. 1 spsk. mel (til jævning) 2-3 løg ca. 4 æbler 3 kviste friskhakket rosmarin 4 cm frisk ingefær, skrællet
Tilbehør: 800 g små kartofler 2 spsk. AMA Flydende 1 fed hvidløg 10-20 blade frisk salvie Salt, peber