Oprindelse: AMA
Skræl jordskokker og kartofler og kom dem i en gryde. Dæk med vand og lad det koge til kartofler og jordskokker er møre. Hæld vandet fra og kom jordskokker og kartofler i en blender eller foodprocessor (Eller brug en stavblender). Blend med fløde og AMA Flydende til konsistensen er silkeglat. Smag til med salt og peber.
Skær pighvarfilet i 4 passende stykker. Lad AMA Flydende bruse op på panden og tilsæt hele, letknuste hvidløgsfed, rosmarinkviste og fiskestykker. Lad dem stege ca. 4-5 minutter og vend stykkerne. Steg dem yderligere ca. 2 minutter. Dryp citronsaft over fisken og krydr med flagesalt og groft peber. Fjern rosmarinen inden servering.
Læg en skive parmaskinke på hver tallerken. Læg et stykke stegt fisk og en skefuld jordskokkepure ved siden af hinanden ovenpå skinken og top med rucola vendt med citron og olivenolie.
Jordskokkecreme: 500 g jordskokker 2 mellemstore kartofler 2 spsk. fløde 1 spsk. AMA Flydende salt og peber
Fisk: ca. 600 g pighvarfilet AMA Flydende 4 fed hvidløg 2 kviste frisk rosmarin frisk citronsaft flagesalt og groft peber
Tilbehør: ca. 4 skiver god parmaskinke og rucolasalat vendt med lidt citronsaft, dildkviste, olivenolie, salt og friskkværnet peber