Oprindelse: AMA
Skær AMA Bagning i tern og findel det med fingrene sammen med mel, havregryn og salt i en skål. Tilsæt vand og ælt dejen hurtigt sammen. Rul dejen ud på et melet bord, og læg den udrullede dej i en tærteform, der er sprayet med AMA Bagespray. Sørg for at dejen går godt op på kanterne. Prik bunden med en gaffel, og stil tærten i køleskabet en halv time. Forbag derefter tærtebunden i 15-20 min. ved 200 grader alm. ovnvarme (eller varmluft 180 grader).
Svits tærtefyldblandingen på panden i AMA Flydende sammen med karry, og lad den afkøle lidt. Fordel blandingen på den forbagte tærtebund.
Pisk ægge/osteblandingen sammen og hæld den over tærten, som bages færdig i 30-40 min. ved 200 grader alm. ovnvarme (eller varmluft 180 grader) på ovnens nederste rille til æggefyldet er bagt, og tærten er gylden.
Tærten serveres lun med en grøn salat til.
Tip: 1 dåse tun kan erstattes med 200 g fersk eller frossen laks, der er skåret i mindre stykker.
Dej: 1oo g AMA Bagning 1 dl havregryn 2-2½ dl hvedemel ½ dl koldt vand ½ tsk. salt
tærtefyld: 1 stor fintsnittet porre 1 stort finthakket løg 1 dåse tun i olie + lidt AMA Flydende 2 tsk. god karry eller karry pasta 1 dl smuttede, grofthakkede mandler Salt, peber
Æggefyld: 2 æg 1 dl ymer 100 g revet ost
Tærteform, 26 cm i diameter