Oprindelse: AMA
Begynd med at koge kagecremen. Kom æg og sukker i en tykbundet gryde og pisk massen godt sammen. Pisk Maizena og vanille i og tilsæt til sidst mælken. Bring cremen i kog, mens du pisker hele tiden med et piskeris, og lad cremen koge godt igennem. Lad cremen køle af imens du rører i den af og til. Tilsæt til sidst ca 1 dl flødeskum, det gør cremen let og luftig.
Vandbakkelser. Bring vand og AMA Bagning i kog i en tykbundet gryde. Tilsæt hvedemel på èn gang og rør kraftigt med et piskeris til dejen er rørt godt sammen og slipper bunden af gryden. Sæt dejen til afkøling til den er lillefingervarm. Tilsæt æggene ét af gangen og pisk godt igennem for hvert æg du tilsætter. (lettest med en elpisker) Sæt dejen med god afstand på en smurt bageplade (brug AMA bagespray) med to skeer dyppet i varmt vand eller sprøjt dejen gennem en sprøjtepose med stor tylle, eller brug en frostpose, hvor du klipper et hul i et af hjørnerne. Bages ved 200 grader, alm ovnvarme i 30- 35 min. (alt efter størrelse) indtil de er gyldne. Det er vigtigt, at du ikke åbner for ovndøren de første 20 min., for så falder vandbakkelserne sammen. Tag en enkelt vandbakkelse ud , når den ser bagt ud. Læg den på en rist, og hvis den holder formen, er den færdig, ellers skal de have lidt mere. Afkøles på bagerist
Flæk vandbakkelserne. Pynt den øverste halvdel med chokoladeglasur. Kom creme og flødeskum i to sprøjtesposer og fyld vandbakkelserne. Cremen sprøjtes i en ring inderst og fløden yderst. Kom lidt hindbærsyltetøj eller friske let mosede hindbær i midten af fyldet. Læg den glacerede halvdel over og servér straks.
Tip. Vandbakkelsesdejen kan laves i god tid og opbevares i køleskab (dog højst et døgn). Kom dejen i en sprøjtepose eller frostpose som lukkes og stilles i køleskab. Bag kagerne senere som anvist. Hvis du har plads i fryseren kan du også sprøjte vandbakkelserne ud på en bakke med bagepapir, fryse dem og bage vandbakkelserne efterhånden, som du skal bruge dem.
Sprøjteposer + evt. stor tylle
120 g AMA Bagning 125 g hvedemel 2½ dl koldt vand 4 hele æg str. L
Fyld: 4 dl piskefløde, piskes til flødeskum og der tages 1 dl fra til kagecremen. friske hindbær eller hindbærsyltetøj
Kagecreme: 1 æg 1 spsk. sukker 1½ spsk. Maizena 1 1/4 dl. mælk 1/4 stang vanille (kornene) ca. 1 dl flødeskum
Pynt: Chokoladeglasur af flormelis, kakao og lidt vand.