Oprindelse: AMA
Opløs gæren i vandet og tilsæt salt, rugmel, hvedemel og AMA Flydende. Rør alt sammen i en stor skål til en klæbrig dej. Den skal ikke æltes, bare røres sammen med en dejskraber, til der ikke er tørre melklumper tilbage. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil dejen til hævning ved stuetemperatur i mindst 12 og højst 14 timer. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og fold den hurtigt sammen med en dejskraber ca. 4 gange. Smør et fad med AMA Flydende og drys med mel. Så slipper dejen nemmere fadet. Læg dejen heri og lad den hæve tildækket i ca. 2 timer. Stil gryden i ovnen og varm ovn og gryde op til 250°C. (alm. ovn) Det er vigtigt at gryden og låget er meget varme. Tag gryden ud, lemp forsigtigt dejen over i den, læg låget på og stil gryden tilbage i ovnen. Bag i 25 minutter ved 250°C. Fjern låget og bag brødet yderligere 12-15 minutter. Lad brødet køle af på en rist. AMA tips: 1. Du kan erstatte rugmel med andre grove meltyper som fx fuldkorns hvedemel, grahamsmel eller majsmel. 2. Du kan også bruge en Römer topf eller en stegeso af ler til at bage i. Bruger du et lerfad, skal du sætte det i en kold ovn og varme det op sammen med ovnen. Ellers risikerer du at fadet sprænger. 3. Vigtigt! Husk at tage tykke grillvanter på, før du rører ved den varme gryde. Sæt gryden til afkøling på et bræt, når du tager den ud af ovnen og fjerner brødet. Læg evt. et viskestykke over indtil den er kold, så du eller andre ikke kommer til at røre den varme gryde. Først når gryden er afkølet skal den vaskes af.
5 dl vand 10 g gær 2 tsk. salt 100 g rugmel 500 g hvedemel 1/2 dl AMA Flydende
4 L gryde, der kan tåle at komme i ovn