Ingredienser
2 personer
25 minutter
1 spsk. AMA Original
1 løg
300 g. hakket oksekød
0,5 stk. oksebouillonterning
300 g. hakkede tomater på dåse
1,5 laurbærblad
0,5 tsk. paprika
1 spsk. ribsgelé
0,5 tsk. sovsekulør
1 dl. vand
Salt og peber
500 g. kartofler
15 g. AMA Original
0,8 dl. AMA Madlavning
Salt
Millionbøf med kartoffelmos: En dansk hverdagsklassiker
Millionbøf er en af de retter, som de fleste kender fra barndommen. Den fyldige sauce med hakket oksekød og den bløde kartoffelmos er en klassisk kombination, som stadig holder. Det er nem, mættende og børnevenlig hverdagsmad, der samler hele familien omkring middagsbordet. Med få ingredienser og masser af god smag er det en ret, man vender tilbage til igen og igen. Perfekt til de dage, hvor aftensmaden gerne må være enkel, hjemlig og gøre alle ved bordet tilfredse!
Sådan gør du:
- Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand.
- Bring gryden i kog. Når det koger, skruer du ned for varmen. Lad derefter kartoflerne koge til de er møre.
- Hak løget i små tern.
- Opvarm en gryde med AMA Original og steg løget ved middel varme, indtil det er blødt.
- Tilsæt nu det hakkede oksekød og steg det sammen med løget.
- Smuldr bouillonterningen i kødet og tilsæt de hakkede tomater.
- Tilsæt salt, peber, paprika og laurbærblade og lad det simre 5 minutter under omrøring
- Tilsæt ribsgelé, vand og sovsekulør.
- Når kartoflerne er møre, hældes vandet fra, og de kommes over i en skål.
- Tilsæt AMA Original, AMA Madlavning og salt. Pisk kartoffelmosen med en elpisker, indtil mosen er let og luftig.
- Serveres straks – eventuelt med frisk persille på toppen.
Opskriften er udviklet for AMA af mummum.dk
