Ingredienser
4 personer
45 minutter
Stegt flæsk
800 g. flæsk i skiver
Salt
Persillesovs
2 spsk. AMA Smør- og Rapsolie
2 spsk. hvedemel
2 dl. vand
1 grøntsagsbouillonterning
1 AMA Økologisk Madlavning 8%
1 bundt frisk persille
Salt og peber
Andet
1000 g. kartofler
150 g. syltede rødbeder
Danmarks nationalret: Stegt flæsk med persillesovs
Der er nogle retter, man bare aldrig bliver træt af – og stegt flæsk med persillesovs er én af dem. Kombinationen af sprødt flæsk, bløde kartofler og en cremet persillesovs med masser af smag gør det til en favorit, der samler alle omkring spisebordet til dansk hygge på tallerkenen. Det er klassisk, trygt og lige så godt, som du husker det. Stegt flæsk med persillesovs er endda en ret, du både kan servere som en helt almindelig hverdagsklassiker – eller når du vil gøre lidt ekstra ud af weekendhyggen!
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Gør en bageplade klar med bagepapir.
- Fordel skiverne af flæsket på bagepladen med lidt mellemrum. Drys godt med salt på begge sider.
- Sæt flæsket i ovnen og giv det 30-40 minutter. Vend skiverne 2-3 gange undervejs. Hvis der er meget fedt, kan du hælde det fra undervejs. Flæsket skal være gyldent til sidst.
- Skræl kartoflerne, hvis nødvendigt. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand. Bring kartoflerne i kog, tilsæt salt og skru derefter ned. Lad dem simre i 25-30 minutter alt efter størrelse, til de er møre. Hæld derefter vandet fra.
- Hak persillen fint og sæt den til side.
- Hæld AMA Smør- & Rapsolie i en gryde.
- Når det bruser op, tilsættes hvedemel, og der piskes godt, til det samler sig.
- Tilsæt vand og den smuldrede bouillonterning, mens du fortsat pisker. Bring det i kog og pisk grundigt, indtil sovsen er glat.
- Tilsæt AMA Økologisk Madlavning 8% og rør godt rundt. Kom den finthakkede persille i, og smag til med salt og peber.
- Varm sovsen godt igennem, og server den varm sammen med de kogte kartofler, stegt flæsk og syltede rødbeder.
Opskriften er udviklet for AMA af mummum.dk
