Ingredienser
8 personer
1 time og 10 minutter
INGREDIENSLISTE
4 stk. banan
3 stk. æg
200 g. AMA Perfekt til Bagning
300 g. sukker
250 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
0,75 tsk. natron
1 knivspids salt
50 g. mørk chokolade
Sådan gør du:
- Smelt AMA Perfekt til Bagning og lad det køle af.
- Mos bananer og rør dem sammen med smeltet AMA Perfekt til Bagning og æg. Pisk det godt sammen.
- Vej hvedemel, sukker, bagepulver, salt og natron af i en skål.
- Vend forsigtigt de tørre ingredienser med de våde ingredienser. Rør til der ingen klumper er, men pas på med ikke at overrøre i dejen.
- Vend hakket mørk chokolade i dejen.
- Smør en rugbrødsform (20 x 11 cm) med smør eller beklæd den med bagepapir. Fordel dejen i formen.
- Bag brødet i midten af ovnen i ca. 1 time ved 180 grader varmluft i en forvarmet ovn. Hvis den begynder at blive meget mørk i toppen, så kan du sætte en bageplade ind over brødet, så undgår du, at det får mere farve.
- Når du kan stikke en tandstik, strikkepind eller andet tyndt ned i brødet og den kommer op uden ubagt dej, så er bananbrødet færdigt. Tag det ud og lad det køle af 30 minutter inden du skærer i det.
- Opbevares i en plasticpose eller lufttæt beholder på køkkenbordet. Det kan også sagtens fryses.
Opskriften er udviklet af mummum.dk for AMA.