Ingredienser
4 personer
45 minutter
Suppe
2 løg
3 fed hvidløg
3 kartofler
1 lille hokkaidogræskar
2 gulerødder
2 tsk. stødt spidskommen
6 dl. vand
1 stk. grøntsagsbouillonterning
330 ml. AMA Perfekt til Madlavning 4%
2-3 spsk AMA Original
salt/peber
Toppings
4 spsk. creme fraiche
60 g. græskarkerner
2 stk. æble
Lidt frisk timian
Græskarsuppe: Efterårets måske mest klassiske suppe
Når græskarsæsonen rammer, er der få retter, der passer bedre til årstiden end en cremet græskarsuppe. Den er fyldt med dejlig, krydret smag og er perfekt til de dage, hvor vejret kalder på noget, der luner. Med AMA Madlavning får suppen en lækker, cremet konsistens, mens græskarret giver rigtig efterårsstemning. En nem hverdagsret, der både varmer, mætter og hurtigt kan blive en fast favorit gennem hele sæsonen.
Sådan gør du:
- Skær løg og hvidløg i mindre stykker.
- Skræl kartofler, gulerødder og hokkaidogræskar. Skær dem i mindre stykker på 2-3 cm.
- I en stor gryde tilsættes 2-3 spsk. AMA Perfekt til Stegning.
- Herefter tilsættes løg, hvidløg, kartofler, gulerødder og hokkaidogræskar. Lad det sautere 1 min.
- Tilsæt stødt spidskommen.
- Rør det hele godt rundt.
- Tilsæt herefter 1 grøntsagsbouillonterning og vand.
- Lad det hele simre ved lav/middel varme, indtil grøntsagerne er helt møre. Lad låget stå på skrå, så lidt af vandet kan fordampe.
- Rist i mellemtiden græskarkerner på en tør varm pande.
- Tilsæt AMA Perfekt til Madlavning og blend det hele sammen med en stavblender, så du får en ensartet suppe. Smag til med salt og peber.
- Skær æbler i små tern.
- Server med en klat kold creme fraiche, ristede græskarkerner, æbler og lidt frisk timian.
Opskriften er udviklet af Mummum for AMA.