Ingredienser
1 bradepande (24 personer)
Samlet tid: 55 minutter
INGREDIENSLISTE
Kage:
600 g. AMA Perfekt til Bagning
650 g. sukker
6 tsk. Vaniljesukker
6 tsk. Bagepulver
8 stk. æg
200 g. creme fraiche
2 dl. mælk
600 g. hvedemel
Æble-topping:
4 stk. æbler
50 g. sukker
1 spsk. stødt kanel
Sådan gør du:
- Tag AMA Perfekt til Bagning ud i god tid, så det kan blive blødt.
- Sukker, blødt AMA Perfekt til Bagning, vaniljesukker og bagepulver piskes sammen med en elpisker til det bliver lyst og luftigt. Det tager ca. 3-4 minutter.
- Tilsæt æg et ad gangen og pisk godt.
- Vend forsigtigt creme fraiche og mælk i dejen. Pisk hvedemel i dejen.
- Kom bagepapir i en dyb bradepande og kom dejen i.
- Nu til æble-toppingen.
- Skyl æbler, halvér og fjern kernehuset.
- Skær æbler i tern og kom i en skål sammen med stødt kanel og sukker. Vend godt rundt til kanelsukkeret er fordelt på æbletern.
- Fordel æbleternene ovenpå bradepandekagen.
- Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 30 minutter. Du kan tjekke, om den er færdig ved at stikke en kødnål, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis der ikke kommer ubagt dej med op, så er den færdig.
- Tag kagen ud og lad den køle lidt af, inden den serveres.
Opskriften er udviklet af Mummum for AMA.
 
								