Æbleskiver med nøddecreme

Ingredienser

20-25 stk.  

 

INGREDIENSLISTE 

4 stk. æg 

4 dl. kærnemælk 

300 g. hvedemel 

2 tsk. Vaniljesukker 

1 spsk. sukker 

0,5 tsk. stødt kardemomme 

1 tsk. natron 

1 knivspids salt 

AMA flydende til stegning 

 

Andet 

Nøddecreme til at fylde i  

Sådan gør du:

FREMGANGSMÅDE 

  1. Del æggehvider og æggeblommer i hver sin skål. 
  2. Pisk æggeblommer sammen med kærnemælk, hvedemel, vaniljesukker, sukker, kardemomme, natron og salt. Pisk det hele godt sammen, så du har en ensartet masse. 
  3. Pisk dine æggehvider stive. Det skal være sådan, at man kan vende skålen på hovedet, uden at æggehviderne ryger ud. 
  4. Vend forsigtigt æggehviderne i din dej (gøres nemt med en dejskraber). Det tager lidt tid, men sikrer, at din dej bliver luftig, så hav lidt tålmodighed. 
  5. Varm en æbleskivepande op og kom AMA flydende til stegning i alle hullerne. Vip panden rundt, så du får fordelt fedtstoffet rundt i hele hullet.  
  6. Fyld hullerne i æbleskivepanden op til lige under kanten. Lad dem bage i ca. 1 min. og vend dem herefter halvvejs med en strikkepind, kødnål eller grillspyd.  
  7. Fyld evt. nøddecreme i med en teske. Vip hurtigt æbleskiven igen en kvart omgang. Lad den stege kort og vip den så hele vejen over.  
  8. Placer dem på en bageplade med bagepapir og gentag med resten af din dej. 
  9. Anret på et fad og drys evt. med flormelis.  

 

Tip: Fyld med præcis det fyld, som du har lyst til. Kunne være æbler i tern, æblekompot, syltetøj, chokolade eller lignende.  

Andre gode forslag