Karbonader med hvid sovs

Ingredienser

4 personer

 

Karbonader

500 g. hakket svinekød

140 g. rasp

2 stk. æg

salt/peber

AMA Perfekt til Stegning

 

Stuvede ærter og gulerødder

25 g. AMA Perfekt til Stegning

3 spsk. hvedemel

333 ml. AMA Perfekt til Madlavning 7%

1 stk. hønsebouillonterning

salt/peber

130 g. frosne ærter

130 g. gulerod

 

Tilbehør

Kartofler

0,5 bundt frisk persille

Sådan gør du:

  1. Skræl kartofler og gulerødder.
  2. Skær gulerødder i små tern.
  3. Sæt gulerødder og kartofler over for at koge i hver deres gryde. Kog dem indtil de er møre. Gulerødderne skal ikke have ret lang tid. Tag dem af varmen og hæld vandet fra, når de er møre. Sæt dem til side.
  4. Skyl frosne ærter i lunkent vand til de er tøet op. Dræn dem for vand og læg dem til side sammen med gulerødderne.
  5. Del hakket svinekød i 4 store karbonader og form dem. Tag to skåle frem til paneringen. Pisk æg sammen i en skål og hæld rasp, salt og peber op i en anden. Vend først karbonaderne i æg og dernæst i raspblandingen.
  6. Opvarm en pande ved middel varme med AMA Perfekt til Stegning. Steg karbonaderne i ca. 4-5 minutter på hver side til de har fået farve og gennemstegte. Tag panden af varmen og lad dem stå på panden og trække.
  7. Nu skal sovs laves.
  8. Varm en lille gryde op med AMA Perfekt til Stegning.
  9. Tilsæt hvedemel og pisk det sammen til en såkaldt “smørbolle”.
  10. Tilsæt først 1 dl af kogevandet fra kartoflerne og derefter AMA Perfekt til Madlavning lidt ad gangen imens der piskes. Rør godt, så du undgår klumper i sovsen. Smag til med salt og peber. Smuldr bouillonterning i. Til sidst tilsættes de kogte gulerodstern og ærter.
  11. Server nu retten med de kogte kartofler, den sprøde karbonade og ikke mindst en masse stuvede gulerødder og ærter.

 

Opskriften er udviklet af Mummum for AMA.

Andre gode forslag