Ingredienser
10 stk.
2 timer
Dej
2,5 dl. sødmælk
1 spsk. creme fraiche
25 g. gær
1 tsk. salt
50 g. sukker
1,3 tsk. stødt kardemomme
½ æg
475 g. hvedemel
Fyld
125 g. AMA Perfekt til Bagning
125 g. sukker
1 tsk. stødt kardemomme
Til pensling
1 æg
Sukkerlage
0,3 dl. vand
25 g. sukker
Pynt
1 spsk. sukker
0,5 tsk. stødt kardemomme
Sådan gør du:
Dejen
- Lun mælken en smule, så den bliver lillefingervarm.
- Opløs gær i mælken.
- Tilsæt creme fraiche eller et andet surmælksprodukt (kærnemælk, skyr, yoghurt). Du kan også udelade dette, men vi synes, det giver en ekstra saftig snurre.
- Tilsæt salt, sukker, æg og stødt kardemomme (du kan også knuse dine egne kardemommefrø i en morter).
- Tilsæt hvedemel lidt efter lidt, og ælt til du har en smidig dej. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet.
- Sæt dejen til hævning overdækket med et viskestykke et lunt sted i 1 time.
- Imens dejen hæver, røres remoncen sammen. Blødt AMA Perfekt til Bagning røres sammen med sukker og kardemomme. Sæt til side, indtil det skal bruges.
- Du kan også blande dit kardemommesukker, mens dejen hæver. Bland blot sukker og stødt kardemomme i en skål.
Sukkerlage
- Kog sukker og vand i en gryde til du får en tyk sirupsagtig konsistens. Tag gryden af varmen og sæt til side.
Efter hævning
- Efter hævning tages dejen ud på et bord drysset med lidt mel. Rul den ud til et stort rektangel på cirka 30×50 cm.
- Smør remonce på dejen. Fold den ene ende indover og derefter den anden, så der i alt dannes 3 lag.
- Skær dejen i firkanter og lav et snit i midten, hvor du så twister den rundt om sig selv. Ligesom når man laver klejner.
- Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve et lunt sted i 30 minutter.
- Pensl dem med et sammenpisket æg. Bag dem i cirka 12 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft.
- Når de tages ud af ovnen, pensler du først med din sukkerlage og herefter drysser du kardemommesukker ovenpå. Lad dem køle af.
TIP: De kan sagtens fryses ned. Frys dem ned i fryseposer og tag op efter behov.
Opskriften er udviklet af Mummum.dk for AMA.