Skinkeboller med gulerødder

Ingredienser

12 stk.

 

INGREDIENSER

100 g. AMA Perfekt til Bagning

2,75 dl. vand

1 dl. creme fraiche

30 g. gær

1 spsk. sukker

1,5 tsk. salt

200 g. grahamsmel

500 g. hvedemel

200 g. gulerod (revet vægt)

1 æg

200 g. skinketern

Sådan gør du:

  1. Smelt AMA Perfekt til Bagning i en gryde over lav varme, og rør derefter vand og creme fraiche i.
  2. Kom blandingen i en skål eller i din røremaskine. Tjek, at temperaturen ikke overstiger 37 grader (lillefingervarmt), ellers dør gæren.
  3. Rør gæren ud i blandingen, og tilsæt sukker og salt.
  4. Rør melet i lidt efter lidt, og ælt dejen godt sammen. Tilsæt evt. lidt ekstra hvedemel, hvis dejen virker for våd, men den skal være klistret.
  5. Dæk dejen til og stil den til hævning et lunt sted i 1 time.
  6. Riv gulerod på et rivejern. Klem gulerødderne for væske.
  7. Slå dejen ned og tag den ud på bordet. Lav en fordybning i midten.
  8. Tilsæt æg, skinketern og revet gulerod. Ælt dejen kort sammen med hænderne (gør evt. hænderne våde, så undgår du, at dejen klistrer alt for meget) eller brug en dejskærer til at fordele det.
  9. Lav klatter af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og fordel dem med et par centimeters mellemrum.
  10. Lad skinkebollerne efterhæve i 30 minutter.
  11. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  12. Pensl med sammenpisket æg.
  13. Bag dem derefter i den varme ovn i ca. 12-15 minutter, alt afhængig af hvor kraftig din ovn er. Hold øje med dem efter 8-10 minutter.
  14. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en bagerist.

 

Opskriften er udviklet af Mummum.dk for AMA

Andre gode forslag