Ingredienser
20-25 stk.
INGREDIENSLISTE
4 æg
4 dl. kærnemælk
300 g. hvedemel
2 tsk. Vaniljesukker
1 spsk. sukker
0,5 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. natron
1 knivspids salt
AMA flydende til stegning
Andet
Nøddecreme til at fylde i
Sådan gør du:
FREMGANGSMÅDE
- Del æggehvider og æggeblommer i hver sin skål.
- Pisk æggeblommer sammen med kærnemælk, hvedemel, vaniljesukker, sukker, kardemomme, natron og salt. Pisk det hele godt sammen, så du har en ensartet masse.
- Pisk dine æggehvider stive. Det skal være sådan, at man kan vende skålen på hovedet, uden at æggehviderne ryger ud.
- Vend forsigtigt æggehviderne i din dej (gøres nemt med en dejskraber). Det tager lidt tid, men sikrer, at din dej bliver luftig, så hav lidt tålmodighed.
- Varm en æbleskivepande op og kom AMA flydende til stegning i alle hullerne. Vip panden rundt, så du får fordelt fedtstoffet rundt i hele hullet.
- Fyld hullerne i æbleskivepanden op til lige under kanten. Lad dem bage i ca. 1 min. og vend dem herefter halvvejs med en strikkepind, kødnål eller grillspyd.
- Fyld evt. nøddecreme i med en teske. Vip hurtigt æbleskiven igen en kvart omgang. Lad den stege kort og vip den så hele vejen over.
- Placer dem på en bageplade med bagepapir og gentag med resten af din dej.
- Anret på et fad og drys evt. med flormelis.
Tip: Fyld med præcis det fyld, som du har lyst til. Kunne være æbler i tern, æblekompot, syltetøj, chokolade eller lignende.