Ingredienser
16 stk.
2 timer og 20 minutter
5 dl. kærnemælk
50 g. gær
1 dl. AMA Smør- og Rapsolie
1 æg
1,5 tsk. salt
2 spsk. sukker
900 g. hvedemel
200 g. mørk chokolade
Klassiske chokoladeboller
Om det er til weekendhygge, feriestemning eller en stille eftermiddag derhjemme, når den søde tand melder sig, så er der næsten intet, der slår duften og smagen af nybagte chokoladeboller direkte fra ovnen. De bløde, lune boller med smeltede chokoladestykker er svære at sige nej til, men heldigvis nemme at dele med dem, du holder af. Her får I vores bedste opskrift på chokoladeboller, der er lavet med vores AMA Smør- & Rapsolie, hvilket gør dem ekstra bløde og lækre samt giver en dej, der er nem at arbejde med – helt perfekt, hvis du vil have børnene med i køkkenet.
Sådan gør du:
- Tag kærnemælk ud 15 minutter før brug. Hæld den i en røreskål, og rør herefter gæren ud i den.
- Tilsæt sukker, salt, æg og AMA Smør- og Rapsolie. Rør det hele godt sammen. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Ælt dejen, til den er smidig og glat.
- Hak chokoladen groft, og ælt den i til sidst. Ælt ikke for længe, efter chokoladen er kommet i, så undgår du, at den smelter.
- Del dejen i 16 stykker, og form dem til boller.
- Gør en dyb bageplade klar med bagepapir. Placer bollerne med 1-2 centimeters mellemrum. På den måde vokser de sammen, og du undgår tørre kanter.
- Dæk chokoladebollerne med et viskestykke, og lad dem hæve et lunt sted i 2 timer.
- Tænd ovnen på 200 grader over-/undervarme.
- Pensl bollerne forsigtigt med sammenpisket æg. Bag dem i cirka 10-14 minutter afhængigt af din ovn. Hold øje med dem efter 8 minutter.
- Lad dem køle af på en bagerist.
Opskriften er udviklet for AMA af mummum.dk
