Ingredienser
5 dl. vand
50 g. gær
200 g. AMA Perfekt til bagning
4 spsk. creme fraiche
2 tsk. salt
3 spsk. sukker
1 stk. økologisk appelsin
1000 g. hvedemel
200 g. mørk chokolade
2 æg
30 g. hasselnøddeflager
Sådan gør du:
- AMA Perfekt til bagning smeltes i en gryde og sættes til afkøling.
- Gæren opløses i lunkent vand.
- Herefter tilsættes AMA Perfekt til Bagning, creme fraiche, salt, sukker, saften og revet skal fra økologisk appelsin og til sidst tilsættes hvedemel lidt efter lidt. Dejen må gerne være lidt klistret.
- Dejen æltes smidig, og sættes til hævning i 1 time i en stor skål med et viskestykke over.
- Bradepande med bagepapir gøres klar.
- Når dejen er færdig med at hæve, tilsættes æg og chokolade i skålen. Dejen æltes med fingrene, og det er meningen, den skiller lidt. Dejen skal ikke æltes ”perfekt”.
- Herefter laves klumper dej på bradepanderne med to spiseskeer.
- Bollerne efterhæver i 30 minutter. Imens varmes ovnen op til 210 grader varmluft.
- Pensl evt. med sammenpisket æg og drys med hasselnøddeflager inden bagning.
- Bag en bageplade ad gangen i midten af ovnen i ca. 13-15 minutter.
Opskriften er udviklet af Mummum.dk for AMA.