Ingredienser
INGREDIENSLISTE
300 g. AMA Perfekt til bagning
1,5 dl. lys sirup
4 dl. sukker
2 tsk. kanel
2 tsk. ingefær
2 tsk. kardemomme
1,5 tsk. nellike
2 tsk. natron
3 stk. æg
12 dl. hvedemel
Sådan gør du:
- Kog AMA Perfekt til bagning, sirup, sukker og krydderier op i en gryde.
- Afkøl blandingen.
- Tilsæt æg, natron og mel, og bland det hele sammen til en dej. Dejen vil stadig føles en smule blød.
- Dæk dejen med plastfolie, og lad stå køligt i mindst 3 timer, gerne natten over.
- Lad dejen stå lidt udenfor køleskabet, så den bliver nemmere at arbejde med.
- Rul dejen tyndt ud, og udstik dejen i ønskede former.
- Bages i en forvarmet ovn ved 200°C i 8-9 minutter.
- Afkøl småkagerne på en bagerist, inden de pyntes med flormelis.
Tips
- Børnene elsker at udstikke former og pynte.
- Lav glasur med pasteuriseret æggehvide og flormelis, så er den nemmere at arbejde med.
- Man kan pynte med alt fra kagepynt til chokoladeknapper og flerfarvet glasur.
- En almindelig frysepose fungerer fint som sprøjtepose, bare husk at starte med et lille hul.
- Peberkager kan også bruges til pynt, hvis man skærer et hul i dem inden bagning, så man kan trække en sløjfe igennem.