Vafler med parmaskinke og persillecreme

Ingredienser

Vafler

120 g. hvedemel

2 æg

0,5 tsk. bagepulver

Salt

1,5 dl. mælk

2 spsk. AMA Flydende til Stegning

 

Persillecreme

100 g. mayonnaise

100 g. creme fraiche

1 håndfuld frisk persille

Lidt citronsaft

Salt og peber

 

Andet

10 skiver parmaskinke

Frisk persille

Parmesan

Sådan gør du:

  1. Pisk æggene sammen med hvedemel, bagepulver og salt. Tilsæt mælk lidt efter lidt. Pisk sammen til en ensartet dej uden klumper. Tilsæt til sidst AMA Flydende til Stegning.
  2. Varm vaffeljernet op.
  3. Kom AMA Flydende til stegning i. Brug evt. en pensel til at fordele det udover det hele.
  4. Kom lidt under 1 dl. vaffeldej på. Bag til de er færdigbagte. Fortsæt sådan med alt dejen.
  5. Del vaflerne i de små hjerter og anret dem på et fad.
  6. Lav persillecremen: Hak persille fint og vend med mayonnaise, creme fraiche, lidt citronsaft samt salt og peber.
  7. Læg halve skiver af parmaskinke på vaflerne. Top med persillecreme og til sidst lidt fintrevet parmesan og finthakket persille.
  8. Anret de færdige vafler og server med det samme.

 

Opskriften er udviklet af Mummum.dk for AMA.

Andre gode forslag