8 supper til hele familien: Her er vores bedste opskrifter til efteråret
Leder du efter nem aftensmad til de kølige måneder? Så er supper et oplagt valg. De kræver ofte få ingredienser, er fyldt med smag og gør det nemt at få flere grøntsager ind i hverdagen.
Hos AMA er vi vilde med supper, der både mætter, varmer og smager godt. Derfor har vi samlet nogle af vores bedste suppeopskrifter til efterår og vinter. Uanset om du foretrækker klassiske favoritter som kartoffel-porresuppe eller mere moderne supper med inspiration fra det asiatiske køkken, finder du inspiration her.
Er du på jagt efter endnu flere varme retter til de kølige efterårs- og vintermåneder, kan du også finde inspiration i vores indlæg om gryderetter til hele familien.
Hvorfor er supper så populære?
Der er god grund til, at supper vender tilbage på madplanen hvert eneste efterår. De er nemme at lave, kan ofte tilberedes i store portioner og er en oplagt måde at få brugt sæsonens grøntsager på. Derudover er supper perfekte, hvis du gerne vil:
- Have nem frokost eller aftensmad klar til dagen efter
- Fryse rester ned til travle dage
- Varme dig på kølige efterårs- og vinterdage
- Servere budgetvenlig aftensmad med masser af smag
- Få bugt med de sidste grøntsager i grøntsagsskuffen
8 nemme suppe opskrifter til hele familien
1. Kartoffel-porresuppe med sprødt bacon
Det er ikke uden grund, at kartoffel-porresuppe er blevet en fast del af mange danske middagsborde, når kalenderen siger efterår og vinter. Med få ingredienser får du en cremet og mættende suppe uden at skulle bruge flere timer i køkkenet.
Prøv vores kartoffel-porresuppe med sprødt bacon
2. Tomatsuppe
Nogle gange er de bedste retter også de mest simple. Tomatsuppe er nem at lave, fyldt med smag og perfekt til de kolde måneder. I denne version får tomater, peberfrugter og hvidløg en tur i ovnen, hvilket giver suppen lidt ekstra smag.
Se vores opskrift på tomatsuppe
3. Karrysuppe med kylling og ris
Hvis du leder efter en suppe, der mætter godt, er karrysuppe med kylling og ris et oplagt valg. Risene giver suppen lidt ekstra fylde, mens karryen tilfører varme og masser af smag.
Prøv vores opskrift på karrysuppe med kylling og ris
4. Nem ærtesuppe
Denne ærtesuppe er et godt bevis på, at det ikke kræver en lang indkøbsliste at lave en god suppe. Med ærter og kartofler får du en cremet ærtesuppe med en flot grøn farve, der både mætter og smager skønt. Servér med en klat creme fraiche, og du har klaret ærterne!
Se vores ærtesuppe
5. Hokkaidosuppe
Hokkaidogræskar hører efteråret til, og derfor er hokkaidosuppe også blevet en sæsonfavorit hos mange. Hvis du har rester i overskud, kan du også bruge suppen som base til en gryderet. Tilsæt f.eks. stegt kylling, grøntsager og kokosmælk, og servér med ris til.
Prøv vores opskrift på hokkaidosuppe
6. Gulerodssuppe
Når vejret bliver gråt, er det rart med lidt farve på tallerkenen. Gulerodssuppe er en nem måde at forvandle hverdagens overskydende grøntsager til lækker aftensmad for hele familien.
Find opskriften på gulerodssuppe
7. Græskarsuppe
Græskarsuppe er en af de mest populære efterårssupper. For når græskarsæsonen rammer, er der få retter, der passer bedre til årstiden end en cremet græskarsuppe.
Se vores opskrift på græskarsuppe
8. Asiatisk suppe med rød karry 
Vil du prøve en lidt anderledes suppe, der rigtig giver varmen, er denne asiatiske suppe med rød karry et godt bud. Den byder på masser af smag, som gør den perfekt til efterårets og vinterens kølige dage.
Prøv vores asiatisk suppe med rød karry
Hvad serverer man til suppe?
En god suppe kan sagtens stå alene, men det rette tilbehør gør den endnu bedre og mere mættende.
Brød er et klassisk valg, der passer til de fleste supper, men mange supper fungerer også godt med ris og pasta, der gør dem ekstra mættende og er en nem måde at strække suppen lidt længere på.
Du kan også toppe suppen med sprød bacon, ristede kerner, en skefuld creme fraiche eller friske krydderurter, som tilfører både smag og lidt ekstra fylde.
En god suppe starter ved stegningen
En god suppe starter ofte ved tilberedningen af kødet og grøntsagerne.
Ved fx at stege løg, rodfrugter eller kød af først får du nemlig mere smag frem i de enkelte råvarer. Fx afgiver løgene sødme, grøntsagerne får mere dybde, og kødet får en lækker stegeskorpe, som bidrager med ekstra smag til suppen.
Med AMA Original får du et flydende fedtstof, der er nemt at arbejde med, når grøntsager og kød skal steges og danne bund for suppen.
Du kan også prøve vores AMA Smør- & Rapsolie, som er en kombination af smør- og rapsolie, men med de samme kvaliteter som vores Original. Det gør den oplagt, når du skal stege ingredienserne af, før du tilsætter prikken over i’et.
Gør nemt suppen ekstra cremet med AMA Madlavning
Mange af de bedste supper er kendetegnet ved en blød og cremet konsistens, og med AMA Madlavning er det nemt at gøre din suppe cremet og give den lidt ekstra fylde. Vælg mellem:
- AMA Madlavning 4% giver en let og cremet smag, der passer perfekt til hverdagssupper.
- AMA Madlavning 15% giver ekstra fylde og en mere cremet konsistens til suppen.
- AMA ØKO Madlavning 8% er et økologisk alternativ, som gør det nemt at tilføre en rund og cremet smag.
Fælles for alle tre varianter af AMA Madlavning er, at de tilsættes bedst som prikken over i’et til sidst i madlavningen, hvor de blot skal varmes forsigtigt igennem for at give suppen en lækker og cremet konsistens.
Og fordi AMA Madlavning kan opbevares uden for køl, er den praktisk at have stående i køkkenskabet. Så selvom eftermiddagen pludselig er fløjet afsted, kan du stadig få en cremet suppe på bordet uden en ekstra tur i supermarkedet.
Husk vores tips og tricks til AMAzing supper
Det var vores bedste tips og inspiration til supper til efteråret og vinteren. Uanset om du er til klassiske familieopskrifter, cremede grøntsagssupper eller supper med inspiration fra hele verden, er der masser af muligheder for at sætte en varm og velsmagende suppe på bordet.
Har du brug for endnu mere inspiration til hverdagsmaden, finder du flere lækre opskrifter i vores store opskriftsbank, hvor du finder alt fra varme supper og lækre gryderetter til retter i fad og andre klassiske familieopskrifter. Velbekomme!
Ofte stillede spørgsmål om supper:
- Hvilke supper er bedst til hele familien?
Klassikere som kartoffel-porresuppe, tomatsuppe og ærtesuppe er populære valg, fordi de har milde smage, som både børn og voksne kan lide.
- Kan suppe fryses ned?
De fleste supper kan fryses ned og er derfor oplagte at lave i store portioner som mad til flere dage eller som rester til fryseren.
- Hvad serverer man til suppe?
Brød er et klassisk valg til suppe, men mange supper passer også godt sammen med ris, pasta, bacon eller ristede kerner, der gør måltidet mere mættende.
- Hvilken suppe er nemmest at lave?
Grøntsagssupper er generelt blandt de nemmeste supper at lave, da grøntsagerne ofte blot skal koges møre og blendes. Prøv for eksempel vores hokkaidosuppe, græskarsuppe eller gulerodssuppe, som alle er nemme at gå til og kræver få ingredienser.
- Hvilke supper passer godt til efteråret?
Græskarsuppe, hokkaidosuppe, kartoffel-porresuppe og krydret gulerodssuppe er populære efterårssupper med sæsonens grøntsager.
- Kan man gøre en suppe mere cremet?
Med AMA Madlavning er det nemt at give suppen en fyldig og cremet konsistens. Tilsæt den blot til sidst i madlavningen, og varm suppen forsigtigt igennem.