Krydderkage med chokolade og appelsin

Ingredienser

8 personer

1 time

 

Dej

200 g. AMA Perfekt til Bagning

150 g. brun farin

70 g. mørk sirup

2 tsk. vaniljesukker

2 tsk. kanel

1 tsk. stødt nellike

1 tsk. stødt allehånde

1 tsk. stødt ingefær

1 tsk. stødt kardemomme

2 æg

2,25 dl. kærnemælk

1 tsk. bagepulver

250 g. hvedemel

 

Chokoladeganache

200 g. lys chokolade

1,5 dl. Piskefløde

 

Topping

20 g. hasselnødder

1 stk. økologisk appelsin

Krydderkage med chokolade og appelsin: Perfekt til hyggelige stunder

Leder du efter en kage, der både er saftig, smagfuld og nem at bage? Der er noget helt særligt ved en hjemmelavet krydderkage. Her får du en version af krydderkage i bradepande, der er nem at bage, fyldt med skønne krydderier og spreder en dejlig duft i køkkenet, mens den er i ovnen. Krydderkagen får selskab af chokoladeganache, frisk appelsin og hakkede hasselnødder, der sætter prikken over i’et. Servér den til eftermiddagskaffen, når du får gæster, eller når familien skal forkæles med lidt ekstra godt til den søde tand.

Sådan gør du:

  1. Opvarm ovnen til 180 (alm. ovn.)
  2. Tag AMA Perfekt til Bagning ud i god tid, så det bliver blødt.
  3. Med en elpisker pisk æg med blødt AMA Perfekt til Bagning, brun farin, sirup, bagepulver og vaniljesukker til det er lyst og luftigt.
  4. Tilsæt alle krydderier og mælk. Pisk godt.
  5. Tilsæt til sidst hvedemel og pisk dejen godt.
  6. Kom dejen i en form på 20×20 cm beklædt med bagepapir og bag i 35-45 minutter.
  7. Imens laves chokoladeganache: Hæld piskefløde i en gryde og varm op til lige under kogepunktet. Tag gryden væk fra blusset.
  8. Hak derefter chokolade groft og vend i fløden. Rør til du har en ensartet og glat ganache. Sæt ganachen på køl, så den sætter sig lidt. Det gør den nemmere at smøre på.
  9. Når kagen er bagt, afkøles den. Hasselnødder hakkes groft.
  10. Kom chokoladeganache på kagen og drys med hakkede hasselnødder og revet appelsinskal.

 

Opskriften er udviklet af Mummum.dk for AMA.

Andre gode forslag