Kylling i fad med karry og grøntsager

Ingredienser

4 personer

 

INGREDIENSLISTE

550 g. kyllingebryst

3 fed hvidløg

2 rødløg

1 porre

2 store gulerødder

1 rød peberfrugt

2 spsk. karry

1 tsk. cayennepeber

2 tsk. stødt koriander

2 tsk. stødt spidskommen

1 spsk. akaciehonning

2 x AMA Perfekt til Madlavning 15%

Salt

AMA Perfekt til Stegning

 

TILBEHØR

320 g. ris

1 lime

Frisk koriander

Saltede peanuts

Kylling i fad med karry og grøntsager: Den perfekte måde at bruge dine grøntsagsrester

Hvis du er vild med varme krydderier og nem aftensmad, så er kylling i fad med karry og grøntsager et rigtig godt bud. Her får du mørt kyllingekød, masser af grøntsager og en cremet karrysauce samlet i ét fad, der passer perfekt til en portion ris. Det bedste er, at retten er utrolig nem at lave. Når først ingredienserne er samlet i fadet, passer ovnen det meste af arbejdet, mens du også får brugt alle grøntsagsresterne i køleskabet. Husk at smage til undervejs så den passer i styrke til dine præferencer.

Sådan gør du:

  1. Rens kyllingebryst og skær ud i strimler.
  2. Pres hvidløg i en hvidløgspresser.
  3. Skær rødløg i både.
  4. Rens porre og skær ud i skiver.
  5. Skær peberfrugt ud i strimler.
  6. Skræl gulerødder og skær i tynde skiver.
  7. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  8. Kom alle grøntsagerne op i et ildfast fad.
  9. Varm en pande op med AMA Perfekt til Stegning. Kom kyllingestrimlerne på og vend godt rundt, så de får farve over det hele.
  10. Tilsæt så krydderier og akaciehonning. Vend godt rundt, så de bliver stegt godt af.
  11. Fordel så kyllingen udover grøntsagerne.
  12. Fordel til sidst AMA Perfekt til Madlavning 15% udover. Vend alle tingene godt sammen.
  13. Sæt fadet i ovnen 20 minutter.
  14. Imens fadet er i ovnen, så gøres tilbehøret klar.
  15. Kog ris efter pakkens anvisning.
  16. Skær lime i både og kom peanuts op i en skål.
  17. Tag fadet ud og server med ris, lime, peanuts og frisk koriander.

 

Opskriften er udviklet af Mummum.dk for AMA

Andre gode forslag