Ingredienser
6 personer
25 minutter
INGREDIENSER
1 pk. frisk butterdej
50 g. AMA Perfekt til bagning
75 g. marcipan
2 spsk. sukker
0,5 brev kagecreme
2 dl. mælk
30 g. mørk chokolade
1 æg til pensling
50 g. flormelis
1 spsk. bagekakao
1 spsk. vand
5 g. frysetørrede hindbær
Fastelavnsbollestang: En ny måde at servere fastelavnsboller på
Årets nemmeste fastelavnsbolle(stang)! Er du også træt af at stå og forme fastelavnsboller, hvor fyldet alligevel ender med at løbe ud? Så lav en fastelavnsbolle-stang i stedet! Stangen er selvfølgelig fyldt med remonce, chokolade og creme, så der er alle smagene, du kender. Vi er sprunget over, hvor gærdet er lavest og har brugt både færdiglavet dej og kagecreme fra brev – nemmere bliver det simpelthen ikke!
Sådan gør du:
- Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Bland AMA Perfekt til bagning, marcipan og sukker til en remonce.
- Pisk pulver af kagecreme sammen med mælk.
- Hak chokolade groft.
- Rul butterdejen ud og smør remonce på i midten.
- Smør derefter kagecreme på og drys med chokolade.
- Fold nu begge ender op over fyldet og gør det samme med siderne.
- Pensel med æg og bag stangen i ovnen i cirka 15 minutter.
- Bland i mellemtiden vand, flormelis og bagekakao til en glasur.
- Når fastelavnsbollestangen er bagt, tages den ud og afkøles. Kom derefter glasur og frysetørret hindbær på.
Opskriften er udviklet af Mummum.dk for AMA